Brystklinikken.dk - Velvære, sundhed, pleje og glæde for dine bryster

Brystimplantater

På denne side vil vi fortælle mere om brystimplantater, og hvorfor vi ikke bruger dem. Bemærk at ingen af de nævnte bivirkninger, risikoer eller andre negative effekter findes ved brug af vores behandling, nedenstående gælder KUN for kirguske indgreb.

Sikkerheden

I løbet af det sidste årti er brystimplantater blevet væsentligt mere sikre. Risikoen for at implantater lækker, sprænger eller på andre måder går i stykker i utide er blevet mindre - Men risikoen er der altid.

Det er kendt at silikone for nogen kan give problemer. Da stort set alle implantater er indkapslet i silikone vil folk med silikone-allergi, eller som udvikler dette, få store problemer med deres krop, det kan være alt lige fra at få ondt i de nærliggende organer og led, senere hele kroppen.
På sigt kan det medføre at patienten føler sig træt og uoplagt døgnets 24 timer, og slet ikke er i stand til at passe en normal hverdag.

Kvaliteten

Der er selvfølgelig forskel på kvaliteten af de implantater der bliver opereret på plads, og ikke mindst det arbejde der bliver udført på din krop.

Det er vigtigt at lægen er erfaren, og har godt styr på sit arbejde. Lægens erfaring kan have et kæmpe udfald på hvor pæn din barm bliver. Det forudgående arbejde op til operationen og lægens evne til at foretage de rigtige snit er altafgørende for hvordan brysterne vil se ud.

I forbindelse med brystimplantater er der en reel risiko for at dine bryster bliver forskelligt i størrelse, form og position. Denne risiko kommer selvfølgelig fordi at det dels er lægen som indlægger implantaterne, der styrer hvordan de placeres men lige så meget dine egne bryster('s inderside!) og indgangen dertil, der bestemmer hvordan implantaterne opfører sig.

" Hvis du vælger at få implantater skal du huske at overveje alt lige fra din økonomiske situation, din psyke og hvordan du vil reagere i tilfælde af komplikationer. Implantater er ikke en her-og-nu ting, de vil følge dig resten af livet på godt og ondt. "

Resultatet

Resultatet af brystimplantater vil altid være svingende. Det interessante er ikke nødvendigvis her-og-nu resultatet, men derimod resultatet på lang sigt, for hvem gider at have to tennisbolde hængende i et par sokker af hud som bryster?

Man bør have i baghovedet at hvis man ønsker at fjerne sine implantater igen, vil brysterne være påvirket af at have været større. Derfor vil dine bryster sjældent holde sig pæne og langt fra naturlige på lang sigt.

Holdbarheden

Det er en kendt sag at brystimplantater ikke holder evigt. Undersøgelser viser faktisk det direkte modsatte. Lige knap halvdelen af alle med brystimplantater oplever at mindst et af deres implantater giver problemer allerede i løbet af de første 10 år! I løbet af yderligere 5 år er det over 3/4 der oplever problemer.

I gennemsnit går der mellem 11 og 12 år før personer med brystimplantater igen skal under kniven, enten for at få fjernet, skiftet eller på anden måde opfrisket operationen.

Det skal retfærdigvis nævnes at implantaterne kun er blevet bedre med tiden, og at nye implantater ikke nødvendigvis skaber problemer ved at flække eller revne.

I dag er det ofte muligt at tilkøbe sig en garanti mod ødelagte implantater, skulle uheldet ske, skal du dog stadig selv betale operationen.

Komplikationer

Med implantater er der selvfølgelig altid chancen for komplikationer, dels under operationen, da der altid er en vis fare forbundet med at blive bedøvet og ved at blive "åbnet" og pillet i kroppen.
I kort tid efter operationen er der en risiko for at kroppen ikke heler korrekt, har ulukkede blodkar, betændelse eller andet som kræver endnu en operation, og i nogle tilfælde flere efterfølgende operationer.

Brystet kan risikere at få misfarvninger i kortere eller længere tid. Der kan forekomme ar, strækmærker, "folder" i huden og der er chance for at dine bryster og brystvorter vil føles "anderledes".

Specielt brystvorterne bliver ofte ramt, og flere kvinder oplever helt at miste følelsen i brystvorterne og/eller området omkring efter et kirugisk indgreb - Dette både i forbindelse med forstørrelse og formindskelse af brysterne.

Dine bryster

Der er en ting som mange undgår at tænke på før de får implantater, de fleste kommer dog til at tænke på efterfølgende.
Ens "nye" bryster, er jo faktisk ikke ens egne, ens fortrin er ikke naturlige.

Måske er du ligeglad, og i så fald er alt godt, men nogen oplever at de blivre usikre på deres nye bryster, da det ikke er en naturlig del af dem selv. Det folk ser, er ikke deres naturlige krop, det er to stykker silikone, som en læge har placeret i den øverste del af brystkassen.

Dine bryster vil for dig, måske også føles anderledes, dette kan både være til det værre eller bedre, men igen er der mulighed for at der er en forskel, så psykisk skal du være forberedt på at din krop kan sende helt nye og måske ubehagelige signaler efter et kirugisk indgreb.

Økonomisk

Økonomisk risikerer du også at implantater vil være en løbende ufrillig udgift. I form af udskiftning, problemer og komplikationer.

Problemerne kan du ikke selv kan kontrollere, men du er nødt til at forholde dig til dem, potientielt er det livsfarligt at lade være.
Det er en tikkende bombe under din økonomi, for det er langt fra en selvfølgelig at det offentlige, eller din forsikring dækker.

Godkendt!

Spørg os!

Mangler du svar på et spørgsmål? Tøv ikke med at skrive til os, vi tager alle henvendelser seriøst, og gør vores bedste for at svare så hurtigt som muligt. I travle perioder med mange bryster der skal passes kan svartiden dog forventes at være langsommelig.

Har du et akut spørgsmål, eller problem anbefaler vi at du enten møder personligt op, på en af vores klinikker, eller ringer til os. Vi sætter service meget højt og vil selvfølgelig gøre vores bedste for at besvare dine spørgsmål, eller behandle dine problemer.